Invitation til kåring 2025

Kære alle

FNH distrikt Jylland N/M, vil gerne byde jer velkommen til:

Kåring 2025
Lørdag den 6. september kl. 11.00
afholdes hos Bente og Poul Strunge,
Rinddalsvej 4, Oue, 9500 Hobro

Det bliver en dag med både eksteriør bedømmelser og køreprøver.

Dommer er igen i år Morgan Johnsson fra Sverige. Han er en meget dygtig og vidende dommer, der har mange års erfaring i bedømmelse af nordsvenske heste. Han fortæller meget gerne om racen, og besvarer alle spørgsmål I måtte have.

Liste med tilmeldte heste fremsendes efter betalingsfristen den 22. august – jer der har tilmeldt heste, husk betaling: konto nr. 7656 2189043 kr. 500,- pr. tilmeldt hest!

Program for dagen:

  • kl. 11.00 – eksteriørbedømmelser
  • kl. 12.00 – frokost
  • kl. 13.00 – køreprøver og efterfølgende uddeling af præmier

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Mad og drikkevarer:
Der er mulighed for at købe pølser, brød og kage samt diverse drikkevarer – et evt. overskud fra salget går til FNH distrikt Jylland N/M.

Præmier:
Der uddeles præmier for:

  • Bedste køreprøve
  • Bedste eksteriørbedømmelse
  • Bedste mønstre

Præmierne uddeles af dommer Morgan Johnsson. 

Så tag din nabo, ven og familie med til en hyggelig dag i hestens tegn med masser af snak  og mulighed for at spørge ind til racen og vores forening.

Vi glæder os meget til at se jer alle.

Listen over tilmeldte heste kan ses her

Her kan du se tjeklisten for køreprøven for 1,5 års heste