1. ERFA – Træning af ungheste i lange liner
Foreningen Nordsvensk Brugshest distrikt JNM inviterer til ERFA dag med træning af ungheste Lørdag d. 30. maj 2026 kl. 10.00 hos Bente og Poul Strunge, Rinddalsvej 4, Oue, 9500 Hobro …
Vi er en forening bestående af lidt over 30 medlemmer med én fælles interesse – Den Nordsvenske Brugshest.
Vi mødes nogle gange i løbet af året til forskellige arrangementer. Det er alt fra dyrskuer, træudslæb, ride-/køreture og kåring – der er altid en rigtig god og hyggelig stemning. Foreningen byder alle velkommen. Vi består primært af personer fra Nordjylland og Midtjylland, hvor den yngste er teenager og den ældste i firserne.
Den Nordsvenske Brugshest egner sig til mange ting, hvilket også ses i medlemmernes brede interesser – nogle har avlshopper og/eller avlshingste, nogle bruger hestene for vogn, nogle bruger hestene til dressur og spring, imens andre bare har den skønne hest som hyggehest. Den Nordsvenske Brugshest egner sig til det hele.