Den 7. september kl. 11.00 afholdes kåring i FNH distrikt Jylland Nord/Midt hos Bente og Poul, Rinddalsvej 4, Oue, 9500 Hobro.
Det bliver en dag med både eksteriør bedømmelser, køreprøver og sundhedskontrol af en hingst.
Dommer i år er igen Morgan Johnsson fra Sverige. Han er en meget dygtig og vidende dommer,
der har mange års erfaring i bedømmelse af nordsvenske heste. Han fortæller gerne om racen
og besvarer også altid spørgsmål.
Program for dagen
kl. 11.00 – eksteriørbedømmelser og sundhedskontrol
kl. 12.00 – frokost
kl. 13.00 – køreprøver og uddeling af præmier
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Mad og drikkevarer
Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer, der sælges til favorable priser. Et evt. overskud
går til Foreningen Nordsvensk Hest, distrikt Jylland N/M
Tag din nabo, ven og familie med til en hyggelig dag i hestens tegn med masser af snak
og mulighed for at spørge ind til racen og vores forening.
Vi glæder os til at se jer alle.